Kort (geografi) - Satrup

Satrup
Satrup er en landsby beliggende cirka 15 kilometer sydøst for Flensborg i landskabet Angel i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Midtangel Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Satrup var en selvstændig kommune indtil marts 2013, hvor den dannede sammen med Havetoftløjt og Ryde den nye kommune Midtangel. Allerede i 1970 kom landsbyerne Esmark, Obdrup und Rebbjerg under Satrup.

Satrup er sogneby i Satrup Sogn. Sognet lå i Satrup Herred, mindre dele også i Mårkær Herred, da Slesvig var dansk indtil 1864. Sognet hørte frem til 1657 under Strukstrup Herred. Den størte del af sognet kom i senmiddelalderen under Slesvig domkapitel (Gammelbygaard-komplekset), efter reformationen under godset Satrupholm. Den største del af sognet samledes 1771 under det nyskabte Satrup Herred (undtagen enkelte gårde og huse i Obdrup, Esmark og Ryde). Satrups senromanske munkestenkirke er fra 1200-tallet. Kirken er viet Skt. Laurentius. I kirkens indre findes et romansk rytterbillede fra slutningen af 1100-tallet. Billedet er indmuret i tårnet ved kirkens nord­side og viser en ridder på en lille hest i fuld galop. Billedkvaderen er opført i grovkornet granit. Dens dimensioner er 48 cm i højden, 66 cm i bredden og 28 cm i dybden.

Satrup er første gang nævnt 1407. Stednavnet kan henføres til oldnordisk sā (at så) eller til personnavnet Soti, som står i forbindelse med sod.

Omegnen er præget af flere skovstrækninger. Der kan (bl.a.) nævnes Rebbjergskov, Satrup-Kirkeskov, Nakskov el. Nakholt, Kollerup Skov, Obdrup Skov, Obdrup Skovkobbel, Hareskov, Jeslund el. Jeslundkobbel, Skovkobbel, Degneng, Nørreskov og Ryde Skov. Dertil kom det 65 ha store moseområde Satrup Mose øst for byen.

Godset Satrupholm er fra 1100-tallet. Det var en kirkelig og senere en kongelig domæne indtil det afhændedes i 1770 til bønderne. Til Satrupholm hørte tre mejerigårde og fem landsbyer omkring Satrup.

Den danske jurist Henning Matzen (1840-1910) kom fra lidt syd for Satrup beliggende Rebbjergskov.

* Holger Rørdam (14. juni 1830 i Låstrup - 12. maj 1913) virkede som præst i Satrup, far til lægen Holger Rørdam

* Holger Rørdam (23. december 1863 i Satrup - 10. maj 1941 i København), dansk læge

* Hans Redlefsen (23. november 1841 i Vyk på Før - 1. juli 1915 i Satrup), dansk-tysk købmand

 
Kort (geografi) - Satrup
Kort (geografi)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig